|
Ryttergårdsskolen er et tilbud til elever fra 4. – 10. klasse. Her går pt. 8 elever. Skolen er normeret til 20 elever. De fleste af Ryttergårdsskolens elever er anbragt udenfor eget hjem.
Børnene, der visiteres til Ryttergården, har gennemgribende udviklingsforstyrrelser emotionelt, motorisk, socialt og psykisk med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder til følge.
Da elevernes sociale kompetencer er begrænsede, kan de ikke lades alene i undervisningssituationen. Deres indlæringsvanskeligheder kan være så omfattende, at de har brug for at blive undervist 1 - 1.
Elevernes tidligere erfaringer har vist dem, at de ikke kan stole på underviserne, og derfor ikke tror på, at nogen vil dem det godt. Deres udgangspunkt er ofte modstand mod læring og kontaktformen bliver derved negativ. Dette socialiseringsmønster har skabt en form for tryghed og hvis stemningen bliver for rar, ødelægger de den. |