Praktikken

Praktikken består af, opfølgning på praktikkerne samt praktikrelateret undervisning i almene fag som dansk, engelsk og matematik. Forløbet bliver evalueret sammen med den unge, praktikværten, og Ryttergårdsskolen.

I samarbejde med den enkelte elev, stilles individuelle mål op. Eleven medinddrages i egen udannelse og læring og skal lære at tage ansvar for egne beslutninger. Undervejs vil der være delmål, som skal nås. Disse evalueres sammen med eleven. Hvis kursen ikke holder her, vil de nødvendige justeringer finde sted.

Vi forudsætter, at der er stabilt fremmøde i praktikken. Vi tilbyder praktisk hjælp til elever, der ikke bor på Ryttergården, som har brug for hjælp til at få denne funktion automatiseret.

Som pejling på om vi er på rette spor, eller om der skal korrigeres i forhold til indhold i teori eller praktikkens formål, vil undervisningen være under løbende tilpasning og evaluering.

Undervisningsmaterialer fremskaffes evt. på de relevante uddannelsesinstitutioner. Vi har således undervist i landbrugsskolens dansk og matematik på grundkursus, samt handelsskolens grundforløb i dansk og matematik.

På Ryttergården er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt, at den unge - med støtte, får mulighed for aktivt at medvirke til at lægge sin egen kurs – og fastlægge egne mål - og ikke mindst at holde retning og fokus. Derfor gives der ikke frit valg af erhvervsmuligheder.
Eleven vælger udfra evner og færdigheder.

Vi forholder os til virkeligheden, og de muligheder den enkelte har.
spacer NEWWWEB CMS spacer